gazelle
  • a.jpg
  • b.jpg
  • c.jpg
  • d.jpg
  • e.jpg
  • f.jpg
  • g.jpg
  • j.jpg
  • k.jpg
  • l.jpg
  • m.jpg
  • p.jpg

Aalborg Universitet samarbejder med ProTracking om vanetænkende bilister

Vanetænkende bilister vælger ofte dyr og langsom rute.

GPS-målinger og andre data fra bilers kørsel på det danske vejnet afslører, at selv professionelle chauffører i taxaer og sygetransporter ofte vælger uhensigtsmæssige ruter. Forskningssamarbejde har været en øjenåbner for trafikplanlæggere, og nu kan privatbilister også gå på nettet og tjekke, om de bør ændre deres vaner.

Oplysningerne findes i en udbygget version af en populær gratis online-løsning med oplysninger om døgnets trafikbelastning på det danske vejnet, som forskere fra Aalborg Universitet har været med til at gøre tilgængelig som led i det EU-støttede forskningsprojekt Reduction. Projektets mål er at reducere miljøpåvirkningen fra transport. I den danske del af projektet samarbejder dataloger fra Aalborg Universitet blandt andet med driftsselskabet FlexDanmark, som tilrettelægger sygetransporter, skolekørsel og anden flextrafik for flere regionale trafikselskaber, samt med teknologivirksomheden r2pTracking i Viborg, som udvikler GPS-udstyr til transportbranchen.

Projektet har tidligere under stor bevågenhed lanceret et online-trængselskort, som viser kødannelser rundt om i Danmark. Det er nu udbygget med et hastighedskort på baggrund af overvågningsdata fra de biler, som kører for FlexDanmark. Kortet giver derfor et meget præcist og i nogle tilfælde overraskende billede af det faktiske tids- og brændstofforbrug på de kørte strækninger. Det kan fremover hjælpe med at vælge den bedste rute i og uden for myldretiden.

- I nogle tilfælde har det vist sig, at den nærmeste omvej er den hurtigste. Det vil sige, at det ofte er bedre at benytte de store trafikstrømme end den korteste vej. Det gælder eksempelvis for den interne transport mellem sygehuse i København, konstaterer udviklingschef Niels Tvilling Larsen fra FlexDanmark.

 

Sorte bokse i bilerne

FlexDanmarks mål med projektet er mere præcis planlægning og mere rettidig service også i myldretiden. Desuden vil selskabet gerne kunne vurdere den enkelte vogns brændstofforbrug, så det bliver muligt at belønne dem, der kører miljømæssigt korrekt. Foreløbig matcher resultaterne målsætningerne:

- Vi har fået mere rettidighed og mere korrekt afregning af kørslen, og det har også startet en debat om, hvordan man belønner miljøbevidst kørsel. Derfor tror vi på, at den her anvendelse af mere præcise data vil sprede sig til den øvrige planlægning af persontransport, og at vi måske ad den vej kan skubbe nogle transporter væk fra myldretiden, siger Niels Tvilling Larsen.

Oplysningerne om de kørte ture bliver hentet ud fra bilernes computere, som i lighed med flyvemaskiners "sorte bokse" registrerer en række data om kørslen. Det giver større nøjagtighed, end hvis brændstofforbruget blot er baseret på et gæt, sådan som det er tilfældet med andre systemer.

- Vi har fundet 11 forskellige måder at estimere brændstofforbruget på. Men det unikke i vores løsning er, at det er baseret på faktisk brændstofforbrug fra rigtige køretøjer. I takt med at vi får flere data ind fra endnu flere biler og kørte ture, vil præcisionen vokse, lover lektor Kristian Torp fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi.

Projektets støt voksende mængde data, som blandt andet inkluderer over 1,3 milliarder GPS-målinger, gør det unikt i international målestok. Men Kristian Torp håber, at det på et tidspunkt bliver muligt at udnytte data fra alle moderne biler, som på grund af EU-krav blandt andet registrerer brændstofforbrug, omdrejningstal og motortemperatur.

- Vi har prøvet at kontakte de store bilproducenter, som ligger inde med den type data, fordi deres biler opsamler dem. Men bilproducenterne vil ikke ud med dem, og de gemmer sig bag advokater og henvisninger til anonymitet, forretningshensyn, sikkerhed, hemmeligholdelsesklaus uler og alt muligt andet. Måske er forklaringen, at de ikke vil have os til at regne på tallene og sammenligne bilfabrikater med hinanden, siger Kristian Torp.

Når Aalborg-forskeren er i København, morer han sig med at diskutere valg af ruter med de ellers stedkendte taxachauffører. En af hans overraskende pointer er, at det kan være hurtigere at køre over Lyngby, når man skal fra Rigshospitalet til Glostrup Hospital, selv om turen er næsten dobbelt så lang som gennem byen.

 

Hurtig vej til Skagen

I den anden ende af landet er et af de udfordrende rutevalg strækningen fra Aalborg til Skagen, som enten kan gå via Frederikshavn på østkysten eller Hirtshals på vestkysten.

- De fleste vil køre via østkysten, men det er faktisk omkring fem minutter hurtigere at køre over Hirtshals. Det overrasker mange. Til gengæld er det også lidt dyrere, og det tilskriver vi, at man må køre 130 km/t på længere stykker på motorvejen. Det koster mere i brændstof end at køre 110 km/t.

En vigtig pointe med det nye rutekorts anvisninger er, at tidspunktet på døgnet har afgørende betydning, fordi myldretid og bilkøer rokker ved tidsfaktoren. Derfor kan én rute godt være hurtigst midt på dagen men dræbende langsommelig i morgentravlheden. Forskerne tager det nødvendige forbehold, at kortets præcision afhænger af, hvor mange data de har fra et givet område. Men princippet i løsningen vil kunne udbredes i alle retninger, forudsat der findes tilstrækkeligt mange målinger fra biler, som har kørt i et givet område.

- Vi kender ikke til kollegaer, som har adgang til lignende datasæt, der må offentliggøres. Så vi er stolte over den her løsning, og vi er sådan set klar til at gå live i Beijing eller Tyskland, hvis vi kan få de nødvendige data. Løsningen kan gælde alle de steder, vi har data fra, fastslår Kristian Torp.

 

Satser på spareiver

De store perspektiver både nationalt og internationalt er godt nyt for en anden partner i samarbejdet, vækstvirksomheden r2pTracking i Viborg, som gennem 15 år har udviklet og solgt GPS-baserede løsninger til transportbranchen. Selskabet har som led i projektet investeret et stort beløb i at installere udstyr i udvalgte kunders biler for at demonstrere teknologiens potentiale.

- De data, der indsamles fra bilerne, kan bruges til en hel masse, og forskerne fra universitetet har brugt dem til at vise sammenhænge, som vi ikke selv havde tænkt på. Samarbejdet har i det hele taget kørt meget gnidningsfrit, og vi har haft en god dialog om, hvad både vi, FlexDanmark og forskerne kunne tænke sig, siger direktør Bjarne Nielsen fra r2pTracking.

Selskabets GPS-baserede løsninger bruges i forvejen til overvågning, planlægning og tyverisikring i transportbranchen. Bjarne Nielsen forventer, at den fremtidige vækst i høj grad kommer til at ligge på det økonomiske område med fokus på besparelser i rutevalg. Herunder muligheden for at belønne eller straffe chauffører og vognmænd, som gør det godt eller skidt:

- Dét med at bruge GPS til at vise, hvor ting er, kan alle efterhånden levere. Der findes også andre løsninger, som kan aflæse brændstofforbrug. Men vi gør en forskel, når vi kan begynde at læse nogle helt konkrete informationer ud af bilerne og bruge dem til at træffe beslutninger ud fra. Hvis ikke det kan bruges til at dunke chaufførerne i hovedet med, så de ændrer deres adfærd, så bliver det aldrig bedre.

r2pTracking og selskabets kunder i vognmandsbranchen kigger først og først og fremmest på den økonomiske gevinst i at bruge den nye teknologi. Men ved at gøre det, hjælper de ifølge Bjarne Nielsen også miljøet:

- Jo længere bilen kører per liter brændstof, jo længere ned kommer CO2-udledningen. Vognmandens perspektiv er, at han kan spare penge, og jo mere han sparer, jo mere tjener han. Hvis han eksempelvis kan skære 20 procent af udgifterne, kan han også give mere konkurrencedygtige tilbud på kørslen for FlexDanmark. Det er grunden til, at vi er begyndt at opleve meget stor interesse for de her løsninger, efter at vi har demonstreret dem for udvalgte kunder.

 

Yderligere oplysninger:

Se trængselskortet, hastighedskort og den nye ruteplanlægger-funktion på http://daisy.aau.dk/its

Udviklingschef Niels Tvilling Larsen, FlexDanmark, tlf. 9620 4800.

Direktør Bjarne Nielsen, r2pTracking ApS, tlf. 7020 0698.

Lektor Kristian Torp, Institut for Datalogi, AAU, tlf. 9940 7222.

Databaseekspert Ove Andersen, Institut for Datalogi, AAU, tlf. 9940 8907.

Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.