Den 1. maj 2022 blev Uniqtracking, med base i Vejle, opkøbt af r2pTracking ApS.
Med opkøbet udvider r2pTracking sine aktiviteter i Norden og styrker sin position som førende leverandør på markedet. Uniqtracking er en stærk partner, da begge virksomheder tilbyder unik viden inden for GPS-sporing, forsikringssporing og flådestyring til erhvervskunder.
Merværdi for kunderne
Som en del af transaktionen overføres Uniqtrackings driftsaktiver til r2pTracking. Efter opkøbet fortsætter Martin Grauballe og Michael Klemmensen, tidl. ejer af Uniqtracking, deres karrierer i r2pTracking ApS. ”Det er med stor glæde, at vi kan byde Michael Klemmensen velkommen i r2pTracking. Vi forventer, at købet af Uniqtracking tilfører væsentlig værdi for vores kunder,” siger Bjarne Nielsen, administrerende direktør hos r2pTracking ApS. “Samtidig vil vi se flere synergieffekter i form af en mere automatiseret behandling af indgående ordrer og forbedrede distributionskanaler”.
Om Uniqtracking
Uniqtracking er leverandør af sporings- og flådestyringsløsninger til leasingselskaber, entreprenører, iværksættere og andre virksomheder i forskellige brancher, hvor overblik over køretøjer og maskiner er essentielt.