PRESSEMEDDELELSE:

Alder har købt r2pTracking, en innovativ leverandør af softwareløsninger inden for GPS-tracking og flådestyring

Viborg 3. januar 2023

ALDER II AB (“Alder”), som er en nordisk investeringsfond med fokus på udvikling af bæredygtige virksomheder, har erhvervet alle aktierne i r2pTracking ApS fra r2p Gruppen. Alder er blevet majoritetsejer af r2pTracking og vil i samarbejde med grundlæggeren og bestyrelsen fortsætte virksomhedens vækstrejse.

r2pTracking, grundlagt i 1997, leverer egenudviklede softwareløsninger inden for tracking- og flådestyringsløsninger i Danmark. Virksomheden med hovedkontor i Viborg har 31 ansatte og har en historik med god vækst med en årlig omsætning på ca. 40 mio. kr. og ca. 45.000 tilsluttede enheder på tværs af en række kundesegmenter.

Efter mange års vækst er r2p’s ledelse og bestyrelse enige om, at forskellen i forretningsområderne i de to virksomheder er nået til et punkt, hvor en strategisk adskillelse er gavnlig for begge virksomheders fremtidige succes. I fremtiden vil r2p gruppen strategisk fokusere fuldt ud på området offentlig transport, mens r2pTracking vil fokusere på områderne tracking, flådestyring og turplanlægning.

”Rejsen med r2pTracking, og især med Bjarne Nielsen, gennem de seneste 9 år har været spændende og frem for alt meget vellykket. Sammen har vi bygget r2pTracking, det første af r2p-gruppens opkøb, til markedsleder i Danmark. Jeg er glad for, at r2pTracking nu har fundet en investor i Alder, som vil fortsætte med at udnytte virksomhedens fulde potentiale og målrettet fortsætte succeshistorien. Jeg ser virkelig frem til at følge deres succeser i fremtiden!” siger Flemming Kær, CEO for r2p Group.

”Vi kender virksomheden og teamet godt fra før og glæder os meget til at samarbejde med Bjarne og hans team igen. Som den nye majoritetsejer vil Alder stille kapital og erfaring til rådighed for at støtte virksomheden i at accelerere sin vækstrejse gennem geografisk ekspansion, M&A og yderligere udvikling af organisationen,” siger Keiward Pham, investeringsdirektør hos Alder.

”Jeg ser frem til igen at samarbejde med Alder og få fuld fokus på det, vi er bedst til – nemlig tracking, flådestyring og turplanlægning. Samtidig glæder vi os til at tage et endnu større skridt ind på det europæiske marked. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke r2p Group, og især Flemming Kær, for 9 års godt samarbejde,” udtaler Bjarne Nielsen, administrerende direktør ved r2pTracking.

For mere information kontakt venligst:

Flemming Kær, CEO, r2p Group, tlf. +49 461 500 338-0, flemming.kaer@r2p.com
Keiward Pham, direktør, Alder, tlf. +46 725 09 48 48, keiward.pham@alder.se
Bjarne Nielsen, stifter og administrerende direktør, r2pTracking, tlf. +45 70 200 698, bjarne.nielsen@r2p.com

Om Alder

Alder II AB er en nordisk investeringsfond med AUM på SEK 1,5 mia. og med det mål at skabe de bedst mulige betingelser for langsigtet udvikling af bæredygtige teknologi- og servicevirksomheder. Med en blanding af industriel og finansiel ekspertise og med interessen for iværksætteri som drivkraft, skaber Alder profitabel vækst i tæt fællesskab med deres virksomheder. For mere information, besøg www.alder.se.

Om r2p Group

r2p Group muliggør Smart City Transportation ved at designe og udvikle intelligente teknologisystemer med de højeste kvalitets- og sikkerhedsstandarder for den mobile transportsektor: CCTV, Automatic Passenger Counting, Passenger Information Systems og network audio solutions med dataoverførsel i realtid til jernbaner, vejtransport, samt løsninger til fast infrastruktur som perroner og stationer. Med hovedkontor i Flensborg, Tyskland, opererer den hastigt voksende r2p Group internationalt i 45 lande med kompetencecentre i Australien, Malaysia, Danmark og Storbritannien med yderligere datterselskaber og salgskontorer i Canada, Spanien, Italien, Schweiz og Brasilien. For mere information, besøg www.r2p.com